Vi lever i alvorlige og skræmmende tider, og statsministeren er god til enkel og klar mundret kriseanalyse. Desværre forenkler hun også så meget, at dele af analysen fejler, men hvad værre er, i sin udtalte kamp for Vesten og Danmark svigter hun de allermest grundlæggende værdier.
Statsministeren bør, om nogen, stå fast i sit forsvar for de grundlæggende værdier. Stå vagt om det, der i hendes sprogbrug i nytårstalen ”er den frihed og den verdensorden, som har skabt rammerne for vores gode og trygge liv”.
Ukraine fyldte meget i talen, og det er naturligt og nødvendigt.
Israels krig mod Gaza og Vestbredden blev ikke nævnt. Statsministeren har tidligere fremhævet Israels ret til selvforsvar. Det er det ”forsvar”, der snart har krævet 50.000 dræbte i Gaza, og allerflest kvinder og børn. Det har ført til, at der sidder tusinder af palæstinensiske gidsler uden rettergang eller dom i israelske koncentrationslejre. Det har ført til israelske bombardementer i stort set alle Israels nabolande. Det har ført til en regeringsgodkendt intensivering af ulovlige israelske bosættelser på Vestbredden og ifølge OCHA alene i 2024 drab på næsten 500 palæstinensere (heraf 90 børn) på Vestbredden. Og det fører i denne fase af krigen til, at det gøres umuligt for palæstinensere at leve eller overleve i det nordlige Gaza.
Det har ført til utallige helt bevidste overtrædelser af den internationale folkeret, af de internationale konventioner og alle centrale dele af den verdensorden, statsministeren lader som om, hun hylder og står vagt omkring. Det er på alle måder alt det modsatte af det, der normalt italesættes som vestlige værdier.
Jo men 7. oktober 2023 var et grufuldt terrorangreb, der retfærdiggør snart hvad som helst, er det farlige og forkerte modargument. For hvis stater besvarer terror med mangedoblet kontraterror, har vi ingen form for verdensorden eller folkeret.
Historieløsheden er også farlig. Det her startede ikke i 2023 men rækker årtier tilbage. Israel, der blev skabt i FN-regi, har konsekvent og systematisk overtrådt folkeretten og internationale beslutninger. Et eksempel er de illegale bosættelser på Vestbredden allerede fra begyndelsen af 1990’erne. Danmark har rituelt og helt energiløst erklæret bosættelserne for illegale, men imens har bl.a. og især Mette Frederiksen søgt tættere regeringsalliancer med Israel. Danmark har forhandlet og handlet og støttet Israel. Senest har vi i en dybt mystisk våbenhandel med Israel yderligere kompromitteret os selv.
USA er vores tætteste allierede og vil ifølge statsministeren også være det under præsident Trump. USA er om noget repræsentanten for den vestlige verdensorden. Og Israels krig er alene gjort mulig med massiv og kontinuerlig økonomisk støtte og våbenstøtte fra USA. Man diskuterer stadig, om Israel kan dømmes for forsøg på folkemord, men der er ingen tvivl om, at Israel har begået meget alvorlige krigsforbrydelser.
Det er alt sammen i strid med international ret og dermed med den verdensorden, vi lader som om vi hylder og respekterer.
Der er brug for et betydeligt mål af pragmatisme i udenrigspolitik. Det respekterer jeg. Som eksempel kan vi ikke redde kloden fra klimakollaps uden at have et langt stærkere internationalt samarbejde om nødvendige klimaindsatser. Det skal også være et samarbejde med autoritære systemer, vi ikke bryder os om. Kina er for eksempel en helt uomgængeligt vigtig international aktør, som vi ikke blot i forenklingens navn kan placere på en politisk bekvem ”ondskabens akse”.
Jeg taler altså ikke for naivisme i udenrigspolitikken, men blot om en lille smule ærlig konsekvens. Den har blot ikke været at finde i Mette Frederiksens ageren eller udtalelser. Det er ikke nok at føle smerte over titusinder af drab på uskyldige kvinder og børn. Der må også være en markant og statsmandsagtig afstandtagen fra disse åbenlyse brud på de friheder, som den vestlige verdensorden bør være med til at garantere.
Det er vigtigt at understrege, at det her handler om langt mere end Danmark.
Vi prøver i disse år igen at kategorisere og opdele verdens stater i de gode og de onde. Vi er blandt de gode, der må forsvare os mod en stadig mere ond verden.
Men sagen er jo, at når de lande eller regeringer, vi kalder de onde, er gode til at finde allierede rundt omkring i verden, så skyldes det dels, at de har noget at tilbyde, men også at afrikanske og asiatiske og mellemøstlige lande har svært ved at se os, som de gode værnere af frihed og menneskerettigheder.
Den lange historie taler ikke til vores fordel, men der har været vigtige perioder, hvor ”vi fra Vesten” faktisk kom med nye tilbud og nye muligheder og – især – med et ægte fokus på det enkelte menneskes frihedsrettigheder. Det har der faktisk været stor respekt for, og det gav venner og allierede.
Israels ageren som aggressiv supermagt med Vesten som ubegrænset våben- og pengeleverandør, er med til at fjerne, hvad der har været af respekt.
Det skader Vesten, og det skader også Danmark på den internationale scene.
Derfor er det så trist, at vores statsminister ikke står fast på vores værdier, nu hvor det virkelig gælder.
Udgivet af Altinget 3. januar 2025