Den nye klima- og ressourcevirkelighed er Informations journalistiske chance
Af Knud Vilby, gammel chefredaktør.
Information er det medie, der står stærkest i dækningen af den nye virkelighed, hvor ressourceknaphed og klimaændringer er en del af dagsordenen, og hvor gamle sandheder udfordres, herunder sandheden om, at vi fortsat kan have økonomisk vækst baseret på øget produktion og forbrug.
Den nye virkelighed udfordrer traditionelle begreber. Positivt er ikke nødvendigvis positivt, og negativt ikke negativt. Intet illustrerer det bedre end vækstbegrebet. I den gamle virkelighed er vækst forudsætningen for fuld beskæftigelse. Når væksten udebliver, stiger arbejdsløsheden, og velfærdssamfundet trues. I den nye virkelighed undergraver traditionel vækst fremtidens muligheder. Vi ødelægger børnenes fremtid og sætter generationers fremskridt over styr.
Konflikterne og udfordringerne skærpes. Vi hører det i Obamas indsættelsestale, vi ser det i Grønland og i rapporterne om de seneste menneskeskabte naturkatastrofer. Der er brug for alternativer og ideudvikling, både teknologisk og videnskabeligt, politisk og folkeligt og i økonomisk/analytisk tænkning.
Men mediemæssigt giver den nye virkelighed min gamle arbejdsplads Information nye muligheder på alle platforme. Information kan udnytte sit forspring til at skærpe udviklingen af en journalistik, der giver vækst i oplag og økonomi. Det vil være nyttig vækst, som styrker en nødvendig samfundsdebat.
Journalistik skal være pluralistisk og præget af modsætninger og forskellige samfundsopfattelser.
Det forudsigelige og gnidningsfrit missionerende er kedeligt og kan ikke overbevise skeptikere eller sælge aviser. Det handler ikke om at lave et menighedsblad, der hylder det grønne og et samfund i ligevægt. Opgaven er derimod at styrke kritisk og undersøgende journalistik, som afspejler, at vi måske står i et paradigmeskift.
Vi bevæger os fra en opfattelse af verden til en anden. Næsten som da vore fjerne forfædre – med besvær og skepsis – gik fra at opfatte jorden som flad, til at erkende, at den er rund.
Personligt er jeg ikke i tvivl om det nye paradigme, som er baseret på overvældende videnskabelige beviser. Troen, på at traditionel vækst kan fortsætte, er netop tro. Det er veldokumenteret, at det er tro baseret på alt andet end viden. Man kan godt kalde det overtro.
Det er altid farligt at fastslå, at den endelige sandhed er fundet. Og det bør ikke være en journalistisk disciplin. Journalistik skal informere, undersøge, udfordre og afdække.
Men hvis man, som Information, anerkender, at virkeligheden ændrer sig, må man vurdere, hvad det er væsentligt og uvæsentligt at dække i den nye situation. Man må revurdere væsentlighedskriterierne.
I dag kan man i bogstavelig forstand – også i Information – på den ene side se
1) artikler og udtalelser, der beklager den reducerede vækst og forbrugernes tilbageholdenhed, og på den anden
2) artikler og udtalelser, der dommedagsagtigt taler om vækstens trusler og nødvendigheden af hurtig opbremsning for at mindske krisen.
Begge synspunkter findes i det offentlige rum og skal afspejles i Information, men artiklerne bringes ofte uden at modsætningerne reelt problematiseres. Der skrives, analyseres og kommenteres ud fra to virkeligheder, og konflikten mellem dem fortrænges. Læserne lades i stikken.
Information har to afgørende og spændende udfordringer, der kan føre til journalistisk fornyelse, en bredere offentlig berøringsflade og øget indflydelse.
1) Det ene er det banale og enkle krav, om at Informations medarbejdere i enhver situation stiller de rigtige kritiske spørgsmål. Ingen politiker eller økonom skal eksempelvis have lov til at tale om, at vi skal svinge Dankortet mere for at løse krisen, uden at forholde sig de ressourcemæssige konsekvenser. Det gælder i forhold til højrefløj og venstrefløj. Det gælder i forhold til alle former for erhverv og alle mulige private og offentlige investeringer. Ikke miljø og klima, som noget der en gang imellem huskes, men som et grundvilkår.
I den danske regering er det de tunge ministre, der tænker mest traditionelt (Corydon m.fl.), hvorimod de ministre, der har de tunge områder (klima, miljø, energi) betragtes som lette. Det er en gammeldags rangorden, som styrkes af traditionel politisk journalistik, der fokuserer på tunge ministre frem for tunge emner. Det bør der gøres op med.
2) De anden udfordring er større. Den handler om, hvad der underprioriteres i dagens journalistiske dækning, fordi de fleste tænker konformt og ”gammeldags”.
Når journalistikken skal afspejle nye videnskabelige erkendelser, giver det udfordringer hele vejen rundt:
I den internationale dækning er det vigtigt at gå dybere i fundamentale og ressourcemæssige årsager til konflikter og beslutninger, herunder årsager til flygtningestrømme.
Det er centralt at dække de nye problemer, tørke, oversvømmelser, befolkningstilvækst mv. som systemer skal håndtere for ikke at gå under. Men det er også vigtigt at bringe eksempler på lokale alternative tilgange til konflikt- og udviklingshåndtering. (transition towns og meget mere).
Den daglige internationale nyhedsstrøm kan sorteres med et fokus som giver et mere retvisende billede af verden.
I Danmark er der nye journalistiske udfordringer på alle mulige områder, fordi udviklingen præges af nye dilemmaer:
– Hvordan reduceres økonomisk ulighed, hvis samfundet præges af lav eller manglende vækst?
– Hvilke typer af ikke materiel vækst er ønskelige og mulige?
– Hvordan besvares udfordringerne på et Lolland-Falster, hvor 10 % af befolkningen er registreret af RKI som dårlige betalere? Og hvordan finansieres fremtidens velfærd?
– Hvordan skaber vi mere beskæftigelse uden vækst i materiel produktion og forbrug?
– Hvordan kan landbruget omformes, så det ikke bygger på enorme offentlige tilskud og import af foder dyrket på jord, som ulandenes befolkninger har brug for?
– Hvilke forbrugsændringer vil være nødvendige for at gøre de systemiske ændringer mulige, som blandt andet klimaministeren taler om? (kronik i Information 4.jan.)
Listen kan fortsættes i det uendelige og handler også om temaer langt fra Christiansborg. Der sker meget spændende som ikke reflekteres. Virksomheder, institutioner og lokalsamfund sætter nye standarder og udvikler visioner om økologi, nærhed, CO2-balance og vitalisering af udkanter.
De uundgåelige modsætninger skal beskrives, og dilemmaerne vil stå i kø. Men det bliver ikke kedeligt.
Kulturjournalistikken skal dække, hvad den hidtil har dækket, men det begyndende paradigmeskift ses i den kulturelle produktion, og det skal afspejles:
– Det vil være spændende at læse temaserien om den ny virkelighed i kunsten. Ikke en jagt på politisk litteratur, men reportager og anmeldelser fra en ny virkelighed, som afspejles i film, i skønlitteratur, i malerkunst, i teater, i musik og i arkitektur. Alt fra dommedagsfilm, til vurderinger af om Bjarke Engels nye arkitektur er bæredygtig og til analyser af, hvorfor Ørestaden ikke blev det. Der sker mere, end nogen har overblik over. Det er en opgave for fagmedarbejdere.
– Det er vigtigt at opprioritere omtale/anmeldelser af faglitteratur og videnskabelig litteratur, der viser veje frem.
– Det kunne være sjovt at få nye kriterier ind i kulturreportagen. Nordisk Film investerede 20 mio. kr i forestillingen ”Hey Jude”. Men hvad var energiforbruget pr. aften i gigantshowet, og er der gjort noget for at begrænse det?
Eksemplerne på nye muligheder er legio. Det her er til inspiration. Det handler ikke om at lave noget medløberagtigt, men om at afspejle virkelighed. Informations styrke har altid været modspillet og udfordringen. Det var det, da vi stærkere end andre medier reflekterede og diskuterede samfundsændringer i 1960’erne og 70’erne, og det er det i dag.
Udfordringerne er Informations store chance. Grib chancen.