De fattige og deres rettigheder kom med i Pinds udkast til strategi.
Men med nedskæringer og løftebrud er det svært at se hvor midlerne skal komme fra
Søren Pind ville have fået et lettere ministerliv, hvis han havde døbt sig selv ”rettighedsminister” i stedet for frihedsminister. Det er vigtigt at kæmpe for frihed, men alt for ofte betyder frihed for de store, at rettigheder knægtes for de små og fattige.
Dansk bistand skal i højere grad støtte privatsektoren og være markedsorienteret, men UNDP (FNs Udviklingsprogram) har netop udsendt en analyse, der viser at grådig kapitalisme har undermineret den sociale sikkerhed for masser af mennesker.
Rettigheder derimod – de er altid værd at kæmpe for
Men når det er sagt, skal det også siges, at det nye udkast til ny dansk udviklingsstrategi er langt bedre end dét, der sivede til offentligheden i februar. Langt hen ad vejen er der god balance mellem frihed og rettigheder. Der er fokus på rettigheder til de fattige og på at give de marginaliserede en stemme.
Landbrugsafsnittet er stadig svagt, men nu nævnes det, at strategien omfatter de ”fattige jordbrugere”. Og at de fattigste i det hele taget skal have redskaber til at forbedre deres egen situation. Godt nok.
Sundheds- og uddannelsesafsnittene er også fortsat svage. (Pinds tiltro til Verdensbanken på uddannelsesområdet er foruroligende). Men det understreges kraftigt, at både skole- og sundhedssystemer skal styrkes for at give piger og kvinder bedre muligheder, og at Danmark vil øge indsatsen for at fremme seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder.
Det er vigtige signaler, og skal de resultater opnås, er Danmark nødt til generelt at støtte effektive sundheds- og skolesystemer.
Privatsektoren er også korrumperet
Det er stadig uklart, hvordan en større rolle for markedet og privatsektoren skal føre til bedre udvikling for de fattige, og der er fortsat en smule markedsnaivitet. Det er som om Pind tror, at korruption og bad governance findes alle andre steder end i den markedsdrevne privatsektor.
Men NGO-Forum havde i marts besøg af 4 Civilsamfundsrepræsentanter fra Syd, og et af de forhold, de understregede overfor Søren Pind var, at markedet i mange lande er styret af regeringen og de regerings-bærende partier og deres ledere. (Som Etiopiens Meles Menawi fra Anders Foghs Afrika-kommission).
Markedet er i høj grad fokus for nepotisme og korruption, og det benyttes og styres mange steder af politikere med indflydelse. Det er ikke hævet over den almindelige svindel og humbug. Husk det. Og planlæg efter det.
Der skal laves megen kvalificeret udfyldning af strategien (f.eks. også om hvordan det nye partnerbegreb skal forstås), men strategien kan bruges. På nogle områder placerer den også Danmark positivt, som en stærk og markeret medspiller.
Strategien indeholder naturligvis ikke budgetter. Det skal den heller ikke. Den skal blot være styrende for, hvordan fremtidige udviklingsbudgetter skal anvendes.
Her bliver der imidlertid et kæmpemæssigt problem, som Søren Pind foreløbig har svaret udenom (eller slet ikke svaret på), når han har fået det forelagt.
Snyd på vægten
Strategien peger på, at man nok en gang vil meget mere med de danske bistandsmidler, men samtidig skærer man ned og snyder på vægten.
Det kan stilles op punktvis:
• Med fald i Danmarks BNI på grund af krisen, falder bistanden også, fordi den udmåles som en andel af det samlede BNI. Regeringen har lovet at fastholde bistanden nominelt, men i den nye regeringserklæring skæres procentsatsen ned fra 0,82 til 0,80. Det betyder et gradvist fald i dansk udviklingsbistand.
• Kun et par måneder efter at Lars Løkke under COP 15 appellerede til alverdens lande om at give ekstra midler til klimaindsatser, har Danmark besluttet alligevel ikke selv at gøre det. Danske klimamidler tages fra udviklingsbistanden. Det er snyd på vægten, et klart løftebrud, og det reducerer de midler, der er til rådighed for andre indsatser end klimaindsatserne.
• Det er besluttet at fordoble det beløb, der afsættes til privatsektorbistand, selv om den samlede ramme mindskes. Der vil gå ekstra 1-2 milliarder kroner til det formål.
• Der peges endnu en gang på nye mål, der skal have andel i det samlede reducerede budget. Her i marts fik Irak således lige en slat penge. (Er det et partnerland, eller hvad slags land er det?).
Det er simple og enkle regnestykker. Det bliver sværere at få pengene til at slå til, også selv om man skærer nogle lande ud og koncentrerer sig mere om Afrika.
Det er oplagt, at den helt nødvendige klimaindsats svigtes, selv om der er lidt flere rigtige klimaord i den nye strategi.
Men det er lige så oplagt, at der ikke er sammenhæng mellem mål og midler generelt, og det må gøre alle usikre på, hvor helhjertet tilsagnet er, om at støtte skole- og uddannelsessystemer så godt, at de sikrer pigers og kvinders uddannelse og sundhed. Samt de reproduktive rettigheder, der kan være med til at reducere fertiliteten og dermed også sænke befolkningstilvæksten i Afrika.
Flotte ord gør det ikke, hvis midlerne ikke er til stede, og hvis det ændrede fokus betyder, at man fjerner milliarder af kroner fra basale fattigdoms-orientererede indsatser.
fra: www.ulandsnyt.dk