Spring til indhold

Knud Vilby

Politiske beslutninger smadrer sammenhængskraften i samfundet

Dansk Økonomi boomer som bekendt. Samtidig vokser en række sociale problemer markant. Det er ikke en ny udvikling, men det er blevet særligt dramatisk over de seneste år. Umiddelbart virker det uforståeligt. I et historisk perspektiv er det vel også nærmest udansk. Den skandinaviske model har netop skabt velstand uden dramatisk voksende ulighed. Inden jeg forsøger mig med et svar, først 4 eksempler på alvorlig vækst i sociale problemer. Det er sjældent de ses i sammenhæng. Jeg prøver. Der er hastig vækst i fattigdommen. Jeg ved godt, at fattigdomsgrænsen til alle tider er til diskussion,… Læs mere »Politiske beslutninger smadrer sammenhængskraften i samfundet

Det grænseløse paradoks

Jeg har i Politiken skrevet en kronik om oprindelige folks betydning i klimakampen. De beskytter og administrerer store naturområder, men deres rettigheder respekteres ikke. I klimakampen er truede oprindelige folk vigtige for at beskytte os i industrilandene mod os selv Verden er fuld af grænser, og det er igen blevet politisk populært at styrke grænsebevogtning for at holde det onde og farlige ude. Det sker samtidig med, at det står stadig mere klart, at vores grundlæggende vilkår både nu og i fremtiden på enhver måde er grænseoverskridende. Det var den amerikanske meteorolog Edvard Norten Lorenz,… Læs mere »Det grænseløse paradoks

Åbent brev til Mette Frederiksen: Løft os op

Kære Mette Frederiksen Der er meget mere end en god chance for, at du bliver vores næste statsminister, og du kan få en god udgangsposition for at gøre det nødvendige og rigtige for Danmark og for den bevægelse, du repræsenterer. ”Det er vores ansvar at gå forrest, når problemerne skal tackles, og samfundet skal forandres”, har du sagt. Og der er i den grad behov for, at du med partiet i ryggen, går forrest i at trække og løfte dansk politik op fra den ufattelige virkelighedsfornægtelse og dyrkelsen af småfnidder, som præger det politiske system,… Læs mere »Åbent brev til Mette Frederiksen: Løft os op

Råd til bomber, men ikke til international hjælp

Tale holdt på Christiansborg Slotsplads 19. april 2016 i forbindelse med Folketingets 2. behandling af beslutningen om at udvide dansk krigsindsats til også at omfatte Syrien. Regeringens svar på gode humanistiske forslag er ofte, at Danmark ikke kan redde hele verden. Rigtigt. Vi kan heller ikke bombe hele verden. Men nu skal vi altså også i gang i Syrien. Det skal vi, fordi vi vil bekæmpe Islamisk Stat, og fordi vi er allierede med USA. Vi vil støtte en stor koalition, hvori de fleste medlemmer er ret passive, men vi vil være dukse. Og vi… Læs mere »Råd til bomber, men ikke til international hjælp

Flygtninge som revolutionær bevægelse

Fattigrøvene vil minsandten også have del i globaliseringen Globaliseringen har øget mobiliteten i verden dramatisk.   Gigantiske formuer flyttes på et splitsekund. Der flyttes flere varer end nogensinde (trods afmatning lige nu). Og virksomheder flyttes mellem lande og kontinenter, som det passer ejerne, og alt efter hvor lønnen er billigst. Hundreder af millioner mennesker har også fået langt større mobilitet. Den veletablerede og veluddannede elite har hele kloden til sin rådighed, både når det gælder jobs og feriemuligheder, konferencer og sportsaktiviteter. Velaflagte bedsteforældre har børnebørn på flere kontinenter. Afstande og grænser er ikke hindringer. Bekymringer over,… Læs mere »Flygtninge som revolutionær bevægelse

Den kolde nordiske krig

Hvis vi ikke var i krig, kunne et nordisk samarbejde om FN’s verdensmål give store resultater. Danmark har som bekendt suppleret det manglende europæiske samarbejde med en kold nordisk krig, der især går ud på at nedgøre alt, hvad svenskerne gør eller ikke gør i den europæiske og globale krise. I den danske udgave af Vi-er-os-selv-nok-og-i-hvert-fald-bedre-end-alle-de-andre-holdningen står vi på den måde ene-men-stærkt i en tofrontskrig: Vi bebrejder EU, at EU ikke gør nok, samtidig med at vor egen regering afviser at styrke det europæiske samarbejde. Og vi bebrejder svenskerne for deres uendelige naivitet ved at… Læs mere »Den kolde nordiske krig

3 løftebrud og en del tom retorik

Brev til statsministeren: 3 løftebrud og en del tom retorik Det er et klart løftebrud at fremlægge en finanslov, der skærer meget markant ned på klimaindsatsen, og hvad der for børnebørnene er værre: Det bringer os ikke tættere på de nye klimamål eller FN’s netop vedtagne bæredygtighedsmål, skriver Knud Vilby i et åbent brev til Lars Løkke Rasmussen. Af Knud Vilby Kære statsminister For nogle få dage siden sagde du i FN’s generalforsamling at ”det er nu vi skal handle og vise vores børnebørn, at vi er i stand til at levere, på grundlag af… Læs mere »3 løftebrud og en del tom retorik

Brev til en ung miljøaktivist

Brev til en ung miljøaktivist Det går bogstaveligt talt ad helvede til, og Danmark har stort set droppet miljø- og klimabistand. Men du kan vende udviklingen. Du har muligheden for og evnerne til at genopfinde 1990’ernes aktivisme .Tænk at være 50 år yngre. Hvilke trusler, og hvilke muligheder. En verden truet af krige og klimaændringer, overforbrug og overbefolkning. Men også en verden, der måske er i færd med en omstilling, der er så stor, at begrebet verdenshistorisk ikke rækker. Jeg har skrevet om udvikling i 45 år og om miljø og klima i mere end… Læs mere »Brev til en ung miljøaktivist

landbrugets juleaften

I midten af marts i år udtalte Landbrug og Fødevarers cheføkonom Thomas Søby, at nu var det ”næsten lige som juleaften”, for danske mejeribønder, for EU’s mælkekvoter faldt bort pr. 1. april, og det ville give merproduktion og flere jobs. 5.500 arbejdspladser over hele landet og alene 1.000 nye arbejdspladser i Nordjylland. Frem mod 2020 var forventningen, at der i Danmark vil blive produceret 1 milliard kilo mælk mere om året. Juleaftens-betragtningerne blev citeret vidt og bredt. Nu lysnede det for det effektive danske landbrug. Det fremgik af analyserne, at de store brug især ville… Læs mere »landbrugets juleaften

Hvad får vi for pengene? Hvorfor tror folketinget at udgifter til krig giver mere for pengene end udgifter til fred?

Hvad får vi for pengene, når vi bomber Islamisk Stat? Og hvordan får vi mere fred og ikke mere krig? Vi ved, at da vi bombede i Libyen fik vi mere krig. Vores krigsindsats i Irak bidrog heller ikke til mere fred (så ville vi ikke være der igen). Vi har også været i krig i Afghanistan. Resultatet er i bedste fald meget mudret. Prisen i penge og liv og traumer er kolossal. Måske umulige spørgsmål at besvare. Men jeg spørger, fordi jeg i årtier har beskæftiget mig med udviklingsbistand. Jeg ved ikke hvor mange… Læs mere »Hvad får vi for pengene? Hvorfor tror folketinget at udgifter til krig giver mere for pengene end udgifter til fred?