landbrugets juleaften

I midten af marts i år udtalte Landbrug og Fødevarers cheføkonom Thomas Søby, at nu var det ”næsten lige som juleaften”, for danske mejeribønder, for EU’s mælkekvoter faldt bort pr. 1. april, og det ville give merproduktion og flere jobs. 5.500 arbejdspladser over hele landet og alene 1.000 nye arbejdspladser i Nordjylland. Frem mod 2020 var forventningen, at der i Danmark vil blive produceret 1 milliard kilo mælk mere om året. Juleaftens-betragtningerne blev citeret vidt og bredt. Nu lysnede det for det effektive danske landbrug. Det fremgik af analyserne, at de store brug især ville nyde godt af ophævelsen af de mælkekvoter, som landbruget har været imod i mange år.

I april 2014 sagde Mejerforeningens formand Steen Nørgaard Madsen til Politiken, at ”efter alt hvad vi hidtil har set (af statistikker og prognoser) ser det ud til, at efterspørgslen efter mælk vil stige hurtigere end produktionen”. Mælkepriserne var høje, og de ville blive endnu højere. Mejeriforeningens formand understregede dog, at to vigtige forudsætninger var, at landmændene kunne få nye lån, samt de nødvendige miljøtilladelser (til at udvide produktionen). Mere gæld som forudsætning for merproduktion og flere arbejdspladser.

Der var ingen tvivl i prognosemagernes sind. De havde blandt andet store forventninger til eksporten til Kina.

I dag er priserne på konventionel mælk raslet ned, og meldingen er, at end ikke de mest effektive producenter af konventionel mælk kan undgå underskud. Landbrugets enorme gæld gør det hele endnu værre. Man håber, at de mest forgældede trækker sig ud af produktionen. Thomas Søby siger at det ”ser rigtig, rigtig mørkt ud nu”. Nu ved man også, at Kina har et enormt overskud af importeret mælkepulver og næppe kommer ud på markedet med det første. Søby mener nok, at det vil blive bedre på meget langt sigt, men han ved ikke, hvor langt det sigt er. Der er nok lys for enden af tunnelen, men ”ingen ved hvor lang tunnelen er”.

Der er jo mere end en tendens til, at det i landbrugsorganisationernes perspektiv altid er samfundet (og politikernes og EU’s) skyld, når det går dårligt for landbruget. Alle de regler og alt det bureaukrati. På et frit marked skal danske bønder nok klare sig. Men nu vil vi se så krav om yderligere bistand fra samfundet, opkøb til kriselagre, og hvad ved jeg.

Er der slet ikke behov for at se indad i dansk landbrug? Er der ingen, der laver statistikker over antallet af røde økonom-ører? Er der ingen der overvejer om landbruget skulle gå en anden vej, og om størst nu også altid er bedst?

One thought on “landbrugets juleaften

  1. Landbruget i Danmark tror stædigt på, at de laver de rigtige produkter, og når de så ikke kan afsættes, holder de ikke som alle fornuftige mennesker op med at lave de usælgelige varer. Bønderne mener, at det er de andres skyld og alle andre må hjælpe bønderne, når de nu er så ubehjælpsomme og ret beset idiotiske.
    Animalsk produktion er bare ikke vejen frem. Vegetabilske fødevarer med mindre klimaaftryk og flere vitaminer er den rigtige vej at gå.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>