Der spekuleres i jord, og Afrika er i fokus. Men kun en lille del af jorden skal bruges til fødevareproduktion
Der bliver mangel på jord og ressourcer. Derfor er jord et stort globalt investeringsobjekt, og der er diskussion om land-grabbing, det nogle kalder jordtyveri.
Siden år 2.000 har kommercielle investorer globalt erhvervet jordarealer på tilsammen 334.000 kvadratkilometer, svarende til et område næsten 8 gange så stort som Danmark. Det er enorme arealer, men det er dog langt mindre, end man troede for et år siden. En international alliance med blandt andet franske, tyske og svejtsiske forskningsinstitutioner følger udviklingen. Tallene kan ses på www.landmatrix.org.
Efter kritik for unøjagtighed og fejl er samtlige overtagelser gennemgået, og usikre og fejlslagne handler er fjernet. Tilbage står afsluttede handler på mere end 33 millioner hektar jord globalt. Definitionen er, at det er overdragelser på minimum 200 hektar fra en form for lokalt samfundsbrug til kommercielt brug. Det behøver ikke at være fuldgyldige handler med fuld overdragelse af ejendomsret. I en række tilfælde – bl.a. i Afrika – er der tale om langtidslejemål på 50 år.
Vi hører meget om Kina, men amerikanske firmaer topper de globale opkøb. De har overtaget mere end 8 millioner hektar globalt. Malaysia og De Arabiske Emirater følger efter. Kina er nr. 7. Inkluderes opkøb fra Hongkong, får Kina/HongKong en samlet 3. plads med mere end 3 millioner hektar.
Oversigten har ikke oplysninger om anvendelsen af al jorden. Men der er oplysninger for 25 millioner hektar, hvoraf godt 15 millioner hektar – eller et område der er 3-4 gange så stort som Danmark – er i Afrika. Afrika er blevet interessant på grund af den globale ressourcemangel, men også fordi Afrika skal producere flere fødevarer til verden og en hastigt voksende befolkning. Det er en debat, udviklingsminister Christian Friis Bach har kastet sig ind i.
Ifølge Landmatrix er kun 16 % af de 15 millioner hektar i Afrika erhvervet direkte for at producere fødevarer. Nogle investorer har dog flere formål.
Ikke alle handler er godt belyst, men ser man på enkeltlande, bekræftes indtrykket af, at fødevareproduktion kun er et blandt mange formål. Ofte ikke det vigtigste.
Verdens nyeste land, Sydsudan, der blev selvstændigt i 2011, har oplevet meget store udenlandske jordovertagelser. Her er USA, De Arabiske Emirater og Saudi Arabien de store investorer. En af de allerstørste handler i hele Afrika tegner Emirat-firmaet Al Ain Wildlife sig for. Det har overtaget 2,3 millioner hektar i Sudan for at udvikle safari-turisme.
Mellemøstlig interesse i safarier og jagt, har givet konflikter i Tanzania, hvor lokale pastoralister føler de presses ud, fordi regeringen ”sælger” store naturområder til arabiske jagtselskaber.
Etiopien er et af Afrikas største og fattigste lande. Her har store firmaer overtaget knapt 1 million hektar jord, og der er planer om næsten lige så meget mere. Største investor er det etiopisk-saudiarabiske firma MIDROC, der via flere projekter har overtaget over 300.000 hektar jord. MIDROC vil producere fødevarer og biobrændstof, men har mange forskellige investeringer også i transport og hoteller og industri i Etiopien. Firmaets ejer, sheikh Al-Amoudi, er halvt etiopier og halvt saudi. Forbes har udnævnt ham til den rigeste sorte person i verden.
Mange internationale firmaer har overtaget jord for at producere biobrændstof, men nogle projekter er kikset. Firmaet SunBiofuel, der havde base i Storbritannien, har haft projekter i Etiopien, Mozambique og Tanzania og nåede så langt, at det leverede biodiesel til Lufthansa til test som flybrændstof. Siden gik firmaet konkurs. Det samme er sket for nogle af de andre biodiesel-projekter, blandt andet i Tanzania. Her har det svenske halvoffentlige firmaer, SEKAB, været aktivt i udviklingen af bioetanol og udsat for betydelig kritik, blandt andet fordi tab delvist finansieredes af svenske skatteydere.
De afrikanske regeringer er direkte involveret i de store jordoverdragelser. I mange lande ejes jorden formelt af staten, og det er kun staten, der kan sælge eller langtidsudleje. Ved overdragelser må lokale beboere typisk flytte. Ofte mod en erstatning, der dog i mange tilfælde har været mindre end lovet, eller aldrig er nået frem. Når projekter som SEKAB’s eller SunBiofuel’s kuldsejler, er problemet, hvem der så overtager jorden. Bønderne føler sig ofte snydt. Manglende rettigheder er et vigtigt tema.
I Mozambique har firmaer overtaget næsten to millioner hektar jord. Her dominerer skovbrug, blandt andet i et interessant kæmpeprojekt, som involverer den svenske kirke og en norsk kirkelig organisation.
I Tanzania er de fem største jordovertagelser også domineret af andre målsætninger end fødevareproduktion. Amerikanske TM Global Holding skaber oliepalmeplantager. Transnationale Global Environment Fund er interesseret i teaktræsplantager, og flere firmaer satser på bioetanol. Hollandske Bioshape Holding er kuldsejlet med et projekt, hvor planten jatropha skulle omsættes til bioenergi.
Statistikken fortæller ikke, hvad der er godt eller skidt. Men de konkrete jordoverdragelser illustrerer, at der ikke er garanti for, at jordinvesteringer gavner fødevareproduktionen. Det kan være tvært i mod.
Analysen har været bragt i Politiken